Rygtebørsen 2021

FCBARCELONA.DK - 29.06.21

På Rygtenbørsen 2021 samler vi de spillere, som rygtes til og fra FC Barcelona, samt de spillere, som allerede er officielt solgt eller købt. På ubekræftede rygter vurderer vi, hvor stor sandsynlighed er for, at en handel realiseres.

Seneste opdateringer:
5. august: Messi forlader Barca
18. juli: Renato Sanches tilføjet
16. juli: Griezmann ændret fra LAV til MIDDEL

Rygtebørsen opdateres løbende. Føler du, at der mangler en spiller på listen, kan forslag, begrundelse og kilder sendes til kontakt@fcbarcelona.dk.

fcbshopbar


Spillere der rygtes til Barca

ralaba

Navn: Aymeric Laporte
Alder: 27 år
Nationalitet: Spanien
Klub: Manchester City
Position: Forsvar
Sandsynlighed: Lav

Baskeren skulle ønske at forlade Manchester City til fordel for Barca, hvor en byttehandel med Sergi Roberto har været på tale. Rygterne er dog stilnet af på det seneste.


ralaba

Navn: Erling Haaland
Alder: 20 år
Nationalitet: Norge
Klub: Dortmund
Position: Angreb
Sandsynlighed: Lav

Rygterne har gået på, at præsident Laporta har arbejdet på at hente Erling Haaland. Barcas dårlige økonomi og angriberens pris gør dog, at en handel er usandsynlig.

ralaba

Navn: Lautaro Martínez
Alder: 23 år
Nationalitet: Argentina
Klub: Inter
Position: Angreb
Sandsynlighed: Mellem

Lautaro Martinez har gennem flere år været rygtet til Barca. Det samme er tilfældet denne sommer, hvor Barcas dårlige økonomi dog besværliggør en handel.

ralaba

Navn: Mikkel Damsgaard
Alder: 20 år
Nationalitet: Danmark
Klub: Sampdoria
Position: Angreb
Sandsynlighed: Lav

Damsgaard har imponeret ved EM og det har skabt interesse om danskeren, også hos Barca, der angiveligt holder øje med ham. Det er dog svært at finde plads i Barcas trup til offensivspilleren, så det bliver nok ved interessen.

ralaba

Navn: José Gayá
Alder: 26 år
Nationalitet: Spanien
Klub: Valencia
Position: Venstre back
Sandsynlighed: Mellem

Valencias venstre back ses som en perfekt arvtager for den aldrende Jordi Alba. Gayá slås netop med Alba om spilletiden på landsholdet. Valencia skulle være klar til at forhandle, måske med en byttehandel hvor Braithwaite indgår.

ralaba

Navn: Lorenzo Insigne
Alder: 30 år
Nationalitet: Italien
Klub: Napoli
Position: Angreb
Sandsynlighed: Lav

Barca har allerede forstærket sit angreb med Agüero og Memphis Depay, men alligevel nævnes Insigne som en mulighed. Det er dog tvivlsomt om Napoli vil slippe sin stjerne.

r21sanches

Navn: Renato Sanches
Alder: 23 år
Nationalitet: Portugal
Klub: Lille
Position: Midtbane
Sandsynlighed: Mellem

Lidt ud af det blå bliver Renato Sanches nævnt som en mulighed til den catalanske midtbane. Der tales om forhandlinger om en mulig lejeaftale med en forkøbsret.
 

Spillere der officielt skifter til Barca 

ralaba

Navn: Sergio Agüero
Alder: 33 år
Nationalitet: Argentina
Hentet fra: Manchester City
Position: Angreb
Pris: Fri transfer

Sergio Agüero har kontraktudløb med Manchester City den 30. juni og har skrevet under på en 2-årig kontrakt med Barca. Han får en frikøbsklausul på 100 mio. euro.


ralaba

Navn: Eric Garcia
Alder: 20 år
Nationalitet: Catalonien
Hentet fra: Manchester City
Position: Forsvar
Pris: Fri transfer

Eric Garcia skifter til Barca på en fri transfer fra Manchester City. Forsvarsspilleren har skrevet under på en 5-årig aftale og får en frikøbsklausull på 400 mio. euro.

ralaba

Navn: Emerson
Alder: 22 år
Nationalitet: Brasilien
Hentet fra: Betis
Position: Højre back
Pris: 9 mio. euro

Emerson har været ejet sammen med Betis og han har gjort det godt for andalusierne. Derfor henter Barca ham tilbage, men et videresalg denne sommer kan ikke afvises.

ralaba

Navn: Memphis Depay
Alder: 27 år
Nationalitet: Holland
Hentet fra: Lyon
Position: Angreb
Pris: Fri transfer

Memphis Depay blev længe rygtet til Barca og skiftet blev da også en realitet. Han kan spille alle positioner i front, så ham kommer man nok til at se meget til den kommende sæson. Hans frikøbsklausul er på 500 mio. eruo.

 

fcbshopbar

 Spillere der rygtes væk fra Barca

ralaba


Navn: Martin Braithwaite
Alder: 30 år
Nationalitet: Danmark
Position: Angreb
Sandsynlighed: Mellem

Rygter sender danskeren væk, specielt efter købene af Agüero og Depay. De gode præstationer ved EM har skabt stor interesse fra Valencia og klubber i Premier League. Braithwaite selv vil gerne blive.

ralaba


Navn: Miralem Pjanic
Alder: 31 år
Nationalitet: Bosnien-Hercegovinas
Position: Midtbane
Sandsynlighed: Høj

Pjanic har skuffet i sin første sæson i Barca og alt tyder på, at han hurtigt sendes væk igen. Juventus og PSG har været nævnt som nye klubber for ham.

ralaba


Navn: Jordi Alba
Alder: 32 år
Nationalitet: Catalonien
Position: Venstre back
Sandsynlighed: Lav

Alba har i årevis været indiskutabel på Barcas mandskab, men nu er der rygter om et muligt skifte. Inter og Atlético Madrid har været nævnt som interesseret, men mon ikke catalaneren bliver hvor han er.

ralaba


Navn: Neto
Alder: 31 år
Nationalitet: Brasilien
Position: Målmand
Sandsynlighed: Høj

Barcas reservekeeper er træt af de mange kampe på bænken og han vil væk. Flere klubber viser interesse og et skifte synes meget sandsynligt. Barca holder næppe på en spiller der vil væk.

ralaba


Navn: Sergi Roberto
Alder: 29 år
Nationalitet: Catalonien
Position: Forsvar/midtbane
Sandsynlighed: Mellem

Sergi Roberto kan være på vej væk, selvom han selv helst vil blive. Koeman skulle være klar til at slippe catalaneren, hvis han kan indbringe penge til klubkassen.

ralaba

Navn: Samuel Umtiti
Alder: 27 år
Nationalitet: Frankrig
Position: Forsvar
Sandsynlighed: Høj

Umtiti har været en stor skuffelse de seneste sæsoner og Barca vil af med franskmanden. Hans høje løn gør dog et salg svært, så en lejeaftale ligner et sandsynligt udfald.

ralaba

Navn: Antoine Griezmann
Alder: 30 år
Nationalitet: Frankrig
Position: Angreb
Sandsynlighed: Mellem

Griezmann har haft en udemærket sæson, men er der en spiller som Barca kan få mange penge for, er det ham og det vil hjælpe på økonomien, ligesom man kan spare hans løn. En byttehandel med Atléticos Saúl er det seneste rygte.

ralaba

Navn: Ricki Puig
Alder: 21 år
Nationalitet: Catalaner
Position: Midtbane
Sandsynlighed: Mellem

Puig fik ikke mange kampe i sidste sæson og spørgsmålet er om det vil ændre sig i den nye sæson. Barca vil ikke sælge, men en lejeaftale vil give værdifuld spilletid og mange klubber i La Liga står klar til at låne stortalentet.

ralaba

Navn: Philippe Coutinho
Alder: 29 år
Nationalitet: Brasilianer
Position: Midtbane/angreb
Sandsynlighed: Høj

Brasilianeren har aldrig for alvor overbevist i Barca og klubben vil af med brasilianeren, der lige nu er i slutfasen af en lang skadespause. Et skifte til Premier League virker sandsynlig.

ralaba

Navn: Dembélé
Alder: 24 år
Nationalitet: Frankrig
Position: Angreb
Sandsynlighed: Lav

Dembélé er blevet rygtet stærkt væk fra Barca, hvor Manchester United, PSG og Juventus er blevet nævnt som bejlere. En skade under EM ser dog ud til at have ødelagt et sommersalg.
  Spillere der offcielt forlader Barca

ralaba

Navn: Lionel Messi
Alder: 34 år
Nationalitet: Argentina
Position: Angreb
Skifter til: Ikke afgjort endnu
Pris: Gratis fordi kontrakten udløb 30. juni

Messis kontrakt med Barca udløb den 30. juni og klubben kæmpede længe for at forlænge. Der var enighed om en aftale, men Barca kunne ikke finde plads i lønbudgettet til argentineren fordi man ikke overholder La Ligas økonomiske fairplay regler.

ralaba

Navn: Trincao
Alder: 21 år
Nationalitet: Portugal
Position: Angreb
Skifter til Wolverhampton
Pris: Lejeaftale for én sæson

Trincao har haft svært ved at finde nveauet i sin første sæson. Det har fået Barca til at sende ham til Wolverhampton på en lejeaftale i håbet om, at han kan genfinde det niveau, der fik Barca til at betale 31 mio. euro til Braga i sommeren 2020.

ralaba

Navn: Jean-Clair Todibo
Alder: 21 år
Nationalitet: Frankrig
Position: Forsvar
Skifter til: Nice
Pris: 8,5 mio. euro + 7 mio. i variabler

Todibo har været udllejet et par sæsoner, senest til Nice. Her har han gjort det så godt, at den franske klub udnyttede sin forkøbsret.

ralaba

Navn: Matheus
Alder: 22 år
Nationalitet: Brasilien
Position: Forsvar
Pris: Kontrakt ophævet

Ingen forstod hvad Barca ville med Matheus sidste sommer, men han fik en plads i truppen. Det blev dog kun til 17 minutters spilletid i alt. Derfor har Barca nu ophævet kontrakten med brasilianeren.

ralaba

Navn: Junior Firpo
Alder: 24 år
Nationalitet: Spanien / Dominikanske Republik
Position: Venstre back
Pris: 15 mio. euro

Junior har stået i skyggen af Jordi Alba og har ikke grebet chancen når Koeman har sendt ham på banen. Derfor har Barca solgt ham til engelske Leeds United.

r21alena

Navn: Aleñá
Alder: 23 år
Nationalitet: Catalonien
Position: Midtbane
Pris: Ikke oplyst

Carles Aleñá var udlejet til Getafe i anden halvdel af sidste sæson og nu har klubben fra Madrid købt spilleren permanent. Barca har dog sikret sig en tilbagekøbsret.
.:FORSIDE:.