Demir viste endnu engang lovende takter

FCBARCELONA.DK - 10.08.21

© Getty Images
// Gamper // Demir

Den blot 18-årige Yusuf Demir viste søndag endnu engang særdeles lovende takter, da han startede inde i Gamper-opgøret mod Juventus. Her tryllede det østrigske stjerneskud på den offensive midtbane og blev noteret for en assist.

Barca har som bekendt betalt 500.000 euro til Rapid Wien for at leje Demir i denne sæson og samtidig har catalanerne sikret sig en købsoption på 10 millioner euro. Set i lyset af træningskampene denne sommer, så ser det ud til at være en fremragende aftale.

Søndag imponerede Demir endnu engang, da han startede inde mod Juventus. Her viste østrigeren sine kvaliteter frem på den offensive midtbane, hvor han med skarpe driblinger og et sublimt blik for sine holdkammerater leverede varen. Derudover blev han noteret for en assist, da han sendte Memphis Depay af sted på en friløber ved kampens første scoring.

Demir fik den første time af kampen, inden han blev skiftet ud. Hvis den unge østriger kan fortsætte de flotte præstationer, så er det slet ikke utænkeligt, at han kan se frem til en permanent plads på førsteholdet i denne sæson.

.:FORSIDE:.