Avis: Koeman er vild med Nico González

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.08.21

© Getty Images
// Nico

Nicolás González fra B-holdet har fået chancen af Ronald Koeman i flere af træningskampene. Den unge midtbanespiller har imponeret Koeman, som ifølge den catalanske avis Sport er meget imponeret over hans kvaliteter.

19-årige Nico har fået spilletid i førsteholdets fire seneste kampe mod Girona, Stuttgart, Salzburg og Juventus, hvor han har spillet omkring en time i de tre første kampe og en halv time mod Juve. I de kampe har galicieren imponeret Ronald Koeman.

Nico har vist intelligent spil i træningskampene. Han er trænet i La Masia og har spillet for flere af ungdomsholdende siden han skiftede fra sin lokale klub i Galicien. Han er søn af Deportivo-legenden Fran og Barca har store forventninger til ham.

Efter Joan Laportas tilbagevenden til klubben var Nicolás González den første spiller som han forlængede kontrakten med. Det var tilbage i maj måned, hvor Nico skrev under på en kontrakt med Barca til sommeren 2024. Tilmed fik han en frikøbsklausul på 500 mio. euro.

Det viser hvor meget Barca tror på den 19-årige midtbanespiller. Måske bliver teenageren allerede en del af førsteholdet i denne sæson. Ender Barca med at sælge Ilaix Moriba, kan Nico meget vel vise sig at tage Ilaix' plads i truppen. Nico har i hvert fald budt sig til overfor for Koeman.

.:FORSIDE:.